EU støtte er et gavebord

Drop braklægningen og dyrk noget korn, siger EU. Men det er ikke nogen indlysende god idé mener både landbruget og politikerne, selvom europas kornlagre er tomme

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Meget af den jord der braklægges er ikke god nok til at dyrke korn på.  Derfor er det ikke nogen indlysende god idé, at droppe braklægningen til fordel for dyrkning af madvarer.

-Jeg synes ideen om at omlægge fra brak- til kornmarker er god nok, men ideen er ikke helt indlysende, siger landmand Poul Henrik Prahl til TV2 ØST.

En del af den landbrugsjord Poul Henrik Prahl har braklagt, er nemlig ikke særlig velegnet til dyrkning af korn.

Derfor mener de radikales landbrugsordfører Ole Glahn, at EUs forslag om at omlægge fra brak- til kornmarker afslører, at EUs støtte til braklægning er et stort gavebord til landmænd, der har jord der alligevel ikke kan dyrkes.  

-Jeg vil minde Ole Glahn om, at EU støtte til braklægning i Danmark benyttes til naturpleje og til at værne om miljøet, derfor er støtten ikke noget gavebord til landmændene, siger viceformanden for Dansk Landbrug Henrik Høegh.  

 


Nyhedsoverblik