Et farligt navn

Flere danskere med navnet Kurt Westergaard har i den seneste tid oplevet at blive chikaneret, fordi de bliver forvekslet med Muhammedtegneren fra Jyllands-Posten. Senest gik det ud over en mand fra Rødby.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg mener, det er kommet meget tæt på nu. Og vi bliver utrygge ved det, fortæller Kurt Westergaard fra Rødby.

Han er utryg.

Det hele startede i tirsdags med en enkelt opringning.

- Min kone blev ringet op tirsdag formiddag. Der var en mand i telefonen, og han spurgte om, hun var kæreste eller gift med tegneren Kurt Westergaard. Og det svarede hun nej på, og så blev røret lagt på, siger Kurt Westergaard fra Rødby.

Navnet har han tilfælles med Jyllands-Posten tegneren, som til daglig lever under politibeskyttelse, fordi der har været flere alvorlige trusler imod ham - heriblandt mord-planer.

Efter opringningen kontaktede Rødby`s Kurt Westergaard politiet. Herefter blev Politiets Efterretningstjeneste inddraget i sagen. De fik lov til at aflytte Kurt Westergaards telefon, og herefter har de fundet frem til personen.

- Det er da en lettelse. Der har heller ikke ringet nogen siden, siger Kurt Westergaaard.

Alligevel har opringningen gjort indtryk.

- Hvis man skulle ud at rejse, hvis man nu skal på hotel eller sådan noget. Der vil det nok ikke være smart at hedder Kurt Westergaard lige i de dage her.

Politiet er efterfølgende kommet til bunds i sagen. Det fortæller, at opkaldet var en misforståelse, og derfor foretager politiet sig ikke mere i sagen.

 


Nyhedsoverblik