Er der forskel på sjællændere?

Dansk Folkemindesamling har taget initiativ til en undersøgelse om lokal og regional identitet i samarbejde med landets arkiver og museer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- I forbindelse med de mange kommunesammenlægninger, der nu er gennemført, har vi i medierne kunnet læse og høre følelsesbetonede udsagn om, hvordan sammenlægningerne skulle forløbe – og inden da, hvem man gerne ville lægges sammen med, og måske hvem man ikke ønskede at blive lagt sammen med. Det tyder på, at man lokalt har en mere eller mindre bevidst idé om, hvem man selv er, og ikke mindst hvordan de andre er, skriver Helle Ålsbøl fra Østsjællands Museum i en pressemeddelelse.

Der findes mange undersøgelser om regionale forskelle, der for eksempel viser, om nordjyderne dyrker mere idræt end sjællænderne, om bornholmerne er mere bofaste end fynboerne, eller om vestjyderne skylder flere penge væk end sønderjyderne..

Men vi ved ikke meget om, hvordan danskerne i forskellige egne af landet opfatter sig selv og hinanden.

Enkelte lokale undersøgelser har tidligere koncentreret sig om, hvorvidt der findes særlige regionale identiteter, men det er først nu, der lanceres en landsdækkende undersøgelse af, hvad der helt lokalt skiller og samler indbyggerne i Danmark – for en sjællænder er vel ikke bare sjællænder … eller hvad?

Nogle af de spørgsmål undersøgelsen skal give svar på lyder således:

  • Nævn 5 karakteristiske træk for det sted, hvor du bor.
  • Er der noget særligt, der knytter dig til det sted, du bor?
  • Hvad kalder man folk, der hvor du bor?
  • Bruger du denne betegnelse om dig selv, eller gør andre?
  • Hvordan reagerer du, hvis det sted du bor bliver hængt ud eller idylliseret?

Det digitale spørgeskema kan bl.a. ses og udfyldes på Østsjællands Museums hjemmeside:

Østsjællandsmuseum.dk


Nyhedsoverblik