Træg fremgang i opbakningen til Sundhedsplatformen: - Det er stadig ufleksibelt og meget lidt brugervenligt

I en ny undersøgelse har Region Sjælland taget temperaturen på de ansattes oplevelser med journal-systemet Sundhedsplatformen.

It-systemet Sundhedsplatformen blev lanceret i 2017 til en samlet pris på 2,8 milliarder kroner. Siden har systemet været omgærdet af megen kritik over alt fra brugervenlighed til sikkerheden for patienterne.

I december 2019 anbefalede overlægerådet helt at droppe systemet, fordi det er farligt for patienterne, og samme år viste en tilfredshedsundersøgelse her i regionen, at hver anden medarbejder var utilfreds med systemet.

Trods løbende opdateringer og tilretninger, går det fortsat trægt med at vinde personalets gunst for det udskældte it-system.

Således er det fortsat under halvdelen af de adspurgte, som udtrykker tilfredshed med systemet, og blandt lægerne er det kun hver fjerde, der udtrykker tilfredshed med it-systemet.

- Vi kan se, at arbejdet med at udvikle og forbedre medicinområdet tilsyneladende er ved at bære frugt, medarbejdernes vurdering peger den rigtige vej, siger Heino Knudsen (S) regionsrådsformand i en kommentar til undersøgelsen, der blev sluppet ud i offentligheden fredag op til forårets sidste helligdagsferie.

- Flere medarbejdere oplever, at patientjournalen understøtter det daglige arbejde med patienter, personalet får de oplysninger, de har brug for og brugerfladen fungerer bedre, tilføjer han.

Tungt, ufleksibelt og meget lidt brugervenligt

En af de brugere, der i undersøgelsen har tilkendegivet sin utilfredshed med Sundhedsplatformen i undersøgelsen, er psykolog Flemming Rasmussen. Han kender Sundhedsplatformen gennem sin stilling ved psykiatrien i Region Sjælland og bruger dagligt it-systemet.

- Der var jo ikke mulighed for at svare: Synes du, vi skal ophøre med det her system, siger han og tilføjer straks i et mere alvorligt toneleje:

- Det er tungt, det er ufleksibelt og meget, meget lidt brugervenligt. Brugervenligheden er så katastrofalt ringe, så man skal lære stort set klik for klik, hvad man skal gøre for, at man kan begå sig i systemet. Det betyder, at vi som medarbejdere har brugt rigtig mange timer på at lære at bruge det her system.

Og noget tyder på, at Flemming Rasmussen langt fra står alene med den opfattelse.

Facebook-gruppen Sundhedsplatformen Nej Tak, som blev stiftet i september 2017 har i dag 4.900 medlemmer.

Ifølge Flemming Rasmussen afstedkommer udfordringerne ved systemet stadig her fire år efter lanceringen et stort forbrug af ressourcer på opdateringer, uden det for ham at se står mål med den udvikling i tilfredsheden blandt brugerne, som regionen i en meddelelse fremhæver:

- Det bliver solgt fra regionernes side med, at der er forøgelse af brugertilfredsheden. Det er isoleret sandt nok, siger han og tilføjer:

- De har brugt en masse tid på at få sat det her i stand, og så er den forøgede tilfredshed, der er kommet, så marginal, at vi næsten skal have målfoto for at kunne måle det.

Brugerne har affundet sig

Ifølge Flemming Rasmussen bør den opgjorte fremgang i tilfredsheden snarere tolkes som, at medarbejderne har affundet sig med situationen, end at der er tale om en reel tilfredshed.

- Der har været kæmpet med det gennem fem år for at gøre det bedre. På nogle områder er det blevet marginalt bedre, og på andre områder har det ikke rykket noget. Og så er vi stadig her, hvor politikerne og administrationen forsøger at fortælle os, det går fremad.

For ham at se vil det være spild af penge at fortsætte forsøget på at rette op på systemet.

- Man kan godt sætte nye vinduer i et hus, men hvis det har sætningsskader og i øvrigt er fuldstændig kondemnabelt, så er der ikke grund til at sætte nye vinduer i. Jeg mener ikke, man skal bruge mere krudt på at forbedre det, siger han og peger i stedet på, at regionen bør se sig om efter et andet system.

14.628 ud af 49.862 adspurgte medarbejdere på tværs af Region Sjælland og Region Hovedstaden har svaret på brugerundersøgelsen.