En million til Gade

Badmintonstjernen Peter Gade, der i går skrev kontrakt med Team Vestsjælland, bliver den højest betalte spiller i den danske liga.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Årslønnen lyder på en million kroner ifølge TV 2 SPORTEN.

En del af lønnen kommer fra Slagelse Kommune, som betaler Peter Gade 300.000 kr. for at medvirke i motions-fremmende kampagner.

Slagelses borgmester Lis Tribler mener, pengene er godt givet ud. Til Politiken siger hun, at Gade viser, at det er sejt at være sund og gøre de ting, der fører til et sundt liv.

Kontrakten med Team Vestsjælland løber et år. Parterne har en hensigtserklæring om en forlæng­else på yderligere et år, og det kan blive den 31-årige badmintonspillers sidste kontrakt.

"Det kunne det meget vel være. Jeg har hele tiden sagt, at jeg ser frem til OL, og så må jeg se, hvordan situation­en ser ud derefter. Som jeg har det nu, så fortsætter jeg 1-2 år efter OL. Måske mere. Det afhænger af mange ting. Jeg er meget ydmyg over for den tid, der kommer nu med OL og efter OL," siger Peter Gade, til TV 2 SPORTEN.


Nyhedsoverblik