Elev fortæller om ulykken

En af de elever, der var om bord på dragebåden, da den kæntrede ved Præstø, taler ud om sine oplevelser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Cecilie Gyldendal Rasmussen på 16 år var en af de 13 efterskoleelever, der sammen med to lærere fredag kæntrede i Præstø Fjord.

- Det var som en film, fuldstændig surrealistisk og endnu ikke til at fatte helt. Men jeg kan da godt se, at jeg måske har været ret sej i situationen, siger Cecilie Gyldendal Rasmussen.

Ifølge den 16-årige efterskoleelev kæntrede båden meget pludseligt. Hun fortæller, at det var vindstille, da de sejlede ud – og da læreren så, at vinden trak op, ændrede han ruten – men de nåede aldrig med båden i land.

- Jeg var tæt på at gå i panik, men prøvede at bevare roen. Jeg forsøgte at svømme med bølgerne på ryggen, så jeg undgik at få vand i munden, fortæller hun videre til avisen.

En gummibåd nåede til sidst frem og fik Cecilie Gyldendal Rasmussen i land. Det skriver B.T.

Cecilie Gyldendal Rasmussen slap fra ulykken uden mén.


Nyhedsoverblik