Elefanter som naturpleje

Forsøg med at få elefanter til at afgræsse naturen på Eskebjerg Vesterlyng ved Kalundborg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Elefanter der græsser frit i den danske natur. Det er ikke noget dagligdags syn. Men det er hvad man har kunnet se de sidste tre dage naturområdet på Eskebjerg Vesterlyng ved Kalundborg.

Tre elefanter fra Cirkus Benneweis har været med i et forsøg, hvor man vil undersøge om elefanter er lige så gode - eller bedre - til naturpleje som motorsave og gummigeder.

Det er biolog og naturformidler Morten Lindhard fra Kalundborg, der har taget initiativet til projektet. Han fik ideen fordi han syntes, at alt for mange elefanter har det skidt i zoologiske haver.

- Når vi nu alligevel har dem i Danmark, så kan vi lige så godt prøve at tilgodese både naturen og dyrene, der får meget mere spillerum på denne måde, siger han. - Desuden er elefanterne det eneste dyr, der kan holde både buske og træer nede og det er nødvendigt, hvis naturområdet skal bevares som et overdrev.

Eksperimentet er slut nu, men Morten Lindhard håber det måske kan gøres mere permanent. Det samme gør Kalundborg Turistforening, som støtter projektet.


Nyhedsoverblik