Eksplosion i gebyrer på byggesager

Det er blevet dyrt at få godkendt en ny carport. Kommunerne har i forbindelse med kommunesammenlægninger skruet på gebyrskruen

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er blevet dyrere at få en ombygning eller en tilbygning godkendt af kommunen. Kommunerne har udnyttet sammenlægningerne til at skrue mere eller mindre på prisen.
 
I Guldborgsund koster det således i dag 5000 kroner at få godkendt et parcelhus på 180 kvm - det er en stigning på 422 procent i forhold til, hvad det kostede i de gamle kommuner. Her var prisen i snit på 957 kroner.
 
Det viser tal fra Dansk Byggeri.
 
I Guldborgsund Kommune tager man dog prisstigningen med knusende sindsro.

Socialdemokraten Henning Kamper, der er udvalgsformand for Teknik og Miljø i den nye kommune, mener ikke, at der er noget galt i, at man tager en betaling, der svarer til de faktiske omkostninger:
 
- En typisk byggesagsbehandling tager cirka tre arbejdsdage - og så passer 5000 kroner vel meget godt, lyder forklaringen.

Henning Kamper mener, at når en byggesag tidligere kunne afregnes med godt 900 kroner, hænger det også sammen med, at mange kommuner bruger byggesagsgebyret til at gøre sig mere eller mindre attraktive.


Nyhedsoverblik