Eftersøgt mand fundet død

80-årig, der torsdag forsvandt fra omsorgscenter i Gundsølille, er fundet død

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Den 80-årige Poul Dall, der har været efterlyst siden han torsdag forlod omsorgscenteret i Gundsølille, er fundet død.

Manden blev eftersøgt af politi og hjemmeværn - og det var hjemmeværnsfolk, der fandt den 80-årige liggende på en mark halvanden kilometer fra omsorgscenteret.

En læge blev tilkaldt og han kunne konstatere at Poul Dall var død. De pårørende er underrettede.