Efterskoleelever laver kæmpeshow

Omkring 4000 elever fra cirka 45 efterskoler skal i løbet af 2008 opbygge et kæmpe show for de mange idrætsdeltagere og tilskuere til Landsstævne 2009 i Holbæk

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et fyrværkeri af en festaften. Så kort kan opgaven beskrives for de cirka 4000 efterskolelever og 500 lærere, der vil deltage på DGI's og DDS's landsstævne i 2009 i Holbæk, og som har til opgave at opbygge halvanden times underholdning for landsstævnets mange tusinde deltagere.

Landsstævne 2009 har netop besluttet at indgå en aftale med Efterskoleforeningen. Ifølge den leverer efterskolerne det store festarrangement på landsstævne 2009. Samtidig får de mange efterskoleelever mulighed for at tyvstarte til landsstævnet og møde op tre dage før landsstævnets start den 2. juli 2009.

- Efterskoleforeningen glæder sig til Landsstævnet i Holbæk. Samarbejdet med DGI om festaftenen bliver en særlig udfordring og oplevelse for os og vi ser frem til det, siger Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen.

Se også www.l2009.dk


Nyhedsoverblik