To efterlyste melder sig i drabssag

To unge mænd gik søndag eftermiddag til politiet i Slagelse, som efterlyste dem for et knivdrab på en 31-årig mand tidligere på ugen i Jernbanegade.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I forvejen sidder en 19-årig mand varetægtsfængslet i sagen. Chefen for politiets efterforskning, Søren Ravn, vil af hensyn til sagens opklaring ikke komme ind på politiets opfattelse af rollefordelingen de tre mænd imellem.

- Det er for tidligt. Det må vise sig, siger han. De to, som meldte sig, vil mandag blive fremstillet for en dommer.

Politiet i Slagelse valgte fredag at offentliggøre signalementet på de to unge mænd. De troppede op på politistationen uden advokat, oplyser Søren Ravn. Drabet fandt sted tirsdag aften på den 31-åriges bopæl, hvor den nu dræbte befandt sig sammen med sin far.


Nyhedsoverblik