Efterlyste anholdt

To efterlyste mænd anholdt for deltagelse i groft røveri mod rigmand i Rørvig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet i Midt- og Vestsjælland har torsdag formiddag anholdt de to  sidste mænd, der formodes at have deltaget i et groft røveri mod en skibsreder i dennes hjem i Rørvig

De to, der er henholdsvis 24 og 28 år,  gemte sig efter røveriet og de har i flere dage været efterlyste med navn og billede

Politiet har vidst, at de pågældende undertiden opholdt sig i et  sommerhus i Grevinge-området i Odsherred, og da politifolk torsdag ved 10-tiden opsøgte sommerhuset klappede fælden. De to blev anholdt uden større dramatik.

Under røveriet i Rørvig blev husets ejer truet med knive. Han måtte aflevere kontanter, kreditkort og et dyrt ur, hvorefter han blev bagbundet og låst inde på badeværelset. Det lykkedes ham dog at kravle ud gennem vinduet  og slå alarm.

Politiet har allerede to mænd varetægtsfængslet i sagen. De nu anholdte vil blive fremstillet i grundlovsforhør fredag med krav om varetægtsfængsling.


Nyhedsoverblik