Efterlysning: Dement kvinde savnes

En 48-årig dement kvinde er forsvundet fra et plejecenter i Svinninge. Hun kan ikke klare sig selv og politiet beder nu borgerne om hjælp.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet kigger i øjeblikket efter en 48-årig dement kvinde i et område omkring Svinninge vest for Holbæk.

Kvinden bor på et plejecenter på Vestre Hovvej i Svinninge. Hun er forsvundet fra stedet på et tidspunkt mellem kl. 23.20 i aftes og kl. 09.55 her i formiddags.

Kvinden kan ikke klare sig selv.

Hun beskrives som: Kvinde, 48 år, lille og tynd, 160-165 cm. høj, kort mørkt hår, virker yngre end sin alder. Hun er muligvis iført cowboybukser.

På et tidspunkt i nat bankede det på et vindue til en villa i området, og det kan ikke udelukkes, at det var den efterlyste kvinde, der bankede på.  Politiet har fundet den eftersøgtes taske i området, der i øjeblikket gennemsøges med hunde og en helikopter har også søgt efter kvinden.

Politiet opfordrer beboere i Svinninge til at kigge i udhuse og lignende steder efter den forsvundne.

Hvis kvinden ses, så bedes man ringe til politiet på 114 eller 46351448.


Nyhedsoverblik