Efter to år med corona: - Vi har ikke set det sidste endnu

Coronakrisen har stået på i to år, og selv om det almindelige hverdagsliv så småt er vendt tilbage, er pandemien endnu ikke overstået, men kan vende tilbage i små bølger. Her er pandemien i Region Sjælland i tal.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er to år siden, at en alvorlig statsminister på et pressemøde den 11. marts 2020 lukkede Danmark ned. Coronavirusset var ankommet til Danmark, og antallet af indlæggelser på sygehusene var begyndt at stige. Også i Region Sjælland, hvor de første covid-19 patienter blev indlagt i henholdsvis Roskilde og Slagelse.

- Vi havde længe haft blikket stift rettet mod Italien, der havde mange syge. Vi havde på det tidspunkt 10-12 senge, pludselig var der 45 patienter indlagt, der var meget syge, så vi kunne godt regne ud, at hvis den stigende kurve fortsatte, så skulle der meget mere til, end vi kunne præstere, fortæller overlæge på Infektionsmedicinsk Afsnit Lothar Wiese, der var med til at modtage nogle af Region Sjællands første coronapatienter på Sjællands Universitetshospital i Roskilde.

En af dem var Jørgen Nielsen fra Tølløse, der netop var kommet hjem fra en skiferie i Østrig.

quote På det tidspunkt tænkte jeg, at coronavirus bare var noget, der skulle overstås. At det bare var en influenza

Jørgen Nielsen, Tølløse

- Jeg havde feber og hostede og fik det værre og værre. På det tidspunkt tænkte jeg, at coronavirus bare var noget, der skulle overstås. At det bare var en influenza. Jeg var et fjols, for jeg blev slemt klogere, må jeg sige, fortalte han i 2020 til TV2 ØST.

I alt var han indlagt i 35 dage, og 19 af dagene lå han i respirator. I dag, to år senere, har han stadig mén.

- Jeg har fået arvæv i lungerne, og det kan ikke regenereres, min iltoptagelse er kun på 76 procent, fortæller han.

Jørgen Nielsen blev indlagt med covid-19 på Sjællands Universitetshospital i Roskilde og lå 19 dage i respirator i foråret 2020.
Jørgen Nielsen blev indlagt med covid-19 på Sjællands Universitetshospital i Roskilde og lå 19 dage i respirator i foråret 2020. Foto: Martin Stilling / TV2 ØST

Jørgen Nielsen gik efter sin indlæggelse på et opfølgende forløb på lungemedicinsk afdeling på Sjællands Universitetshospital, hvor han fik undersøgt sin lungefunktion, og han gik til genoptræning. Efter et år blev han afsluttet, der var ikke mere, man kunne gøre.

- Det er en kronisk tilstand, som jeg ikke tænker så meget over i hverdagen længere, men når jeg skal gøre noget hårdt fysisk, kan jeg mærke, at jeg bliver hurtigt forpustet, og det irriterer mig, at der er begrænsninger, og at jeg er knapt så fysisk udholdende, siger han.

Læs også
Jørgen har stadig arvæv på lungerne efter coronavirus - og ingen ved, om det forsvinder igen
Læs også
Jørgen har stadig arvæv på lungerne efter coronavirus - og ingen ved, om det forsvinder igen

I Region Sjælland nærmer antallet af smittede borgere sig til tæt på 400.000 af regionens godt 800.000 borgere. 7105 af dem har været indlagt på ét af regionens akutsygehuse i enten Nykøbing Falster, Slagelse, Holbæk eller på Sjællands Universitetshospital, 759 er døde med eller af coronavirus (tal pr. 22. februar, red.).

- I begyndelsen vidste vi ikke, hvad vi skulle gøre. Patienterne kom ind og over få timer eller dage, kunne det udvikle sig. Det var mænd i deres bedste alder, der var top fit og som har taget skade på lungerne. Vi havde kun ilt, vi kunne give, og flere end forventet fik blodpropper i lungerne. Vi lærte noget hele tiden, og mit arbejde var virkeligt mangfoldigt, jeg forsøgte at følge med i, hvad man kunne bruge og at sparre med mine kolleger, der pludselig stod i en helt uvant situation, og vi lærte blandt andet, at vi kunne justere vores ilt-dækning, og at vi kunne give rigtig meget ilt, hvilket vi ellers aldrig havde prøvet, beskriver Lothar Wiese.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Vi frygtede at komme i den situation, hvor der ikke var respiratorer nok. At vi kunne komme i den situation, at vi stod med to mennesker og så skulle vælge den ene fra. Men vi kom heldigvis ikke derud, det var nedlukningen, der forhindrede, at vi nåede dertil, siger Lothar Wiese.

Lothar Wiese er infektionsmediciner på Sjællands Universitetshospital. Han er en af de læger, der tog imod de første coronapatienter tilbage i 2020. Foto: Gert Ellegaard/Region Sjælland
Lothar Wiese er infektionsmediciner på Sjællands Universitetshospital. Han er en af de læger, der tog imod de første coronapatienter tilbage i 2020. Foto: Gert Ellegaard/Region Sjælland Foto: Gert Ellegaard / Region Sjælland

Efter den første bølge af pandemien kom sommeren, og Danmark blev genåbnet. Da efteråret meldte sin ankomst, var sygehusene lidt bedre forberedte til anden bølge. Blandt andet blev forskellige typer medicin som Remdesivir og Dexamethason afprøvet.

- Vi testede flere lægemidler, og det var fagligt set en rigtig god ide, og noget som vi endnu kan profitere af også i forhold til andre sygdomme, fortæller Lothar Wiese.

Læs også
Coronadøden gør det vanskeligt at sige farvel: - Jeg kunne ikke kramme ham
Læs også
Coronadøden gør det vanskeligt at sige farvel: - Jeg kunne ikke kramme ham

Travlheden på sygehusene gav også travlhed i den afdeling af Region Sjællands stab, der hedder Det Nære Sundhedsvæsen, der står for test og vaccinationer.

I forbindelse med første bølge skulle der oprettes testcentre i hele regionen, og i løbet af ganske kort tid, skulle der ansættes podere til at teste borgerne for coronavirus.

En af dem, der søgte en stilling som poder, var sygeplejerske Rikke Petersen. Hun arbejdede på det tidspunkt på akutpladserne på Møllecentret i Nakskov.

- Jeg søgte på det tidspunkt efter noget andet, der var mindre fysisk krævende, og da jobbene blev slået op, søgte jeg og startede i november 2020 i testcentret i Maribo, fortæller Rikke Petersen, der i dag er assisterende leder i test- og vaccinecenteret på Århusvej i Nykøbing Falster.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Da jeg første gang hørte om coronavirusset, kunne jeg ikke i min vildeste fantasi have forestillet mig, at det endte som det endte. Min manglende fantasi kom fuldstændig til skamme. Jeg var virkelig en af dem, der sagde ”slap nu af”, men det ændrede sig hurtigt, fortæller Rikke Petersen.

Rikke Petersen blev ansat som poder i efteråret 2020, i dag er hun assisterende leder i test- og vaccinecenteret på Århusvej i Nykøbing Falster.
Rikke Petersen blev ansat som poder i efteråret 2020, i dag er hun assisterende leder i test- og vaccinecenteret på Århusvej i Nykøbing Falster. Foto: Region Sjælland

- Fra ikke at tage det seriøst, tog jeg det meget seriøst. Vi er meget beskyttede, og vi er pakket ind i arbejdssituationen, så jeg var ikke bange for at gå på arbejde, men jeg var bange for at smitte andre, så i en periode holdt jeg op med at se nogen, for at undgå at smitte andre. Jeg kan huske, at vi talte meget om vaccinerne og så frem til at de kom, fortæller hun.

Under stor mediebevågenhed ankom de første vacciner til Dansk Serum Institut i slutningen af 2020, og tidligt om morgenen den 27. december 2020 var Rikke Petersen sammen med sine kolleger med til at vaccinere på plejehjemmene i Slagelse, der var udvalgt til at være de første til at få vaccinen, fordi der havde været et meget højt smittetryk i byen.

- Vi var tre kolleger, der kørte af sted fra Nykøbing Falster i en af vores mobile enheder for at hjælpe de praktiserende læger, der skulle vaccinere, vi blandede og gjorde sprøjterne klar.

- Det var en stor dag. De fleste plejecentre havde pyntet op og gjort det til en rigtig festdag med flag og balloner. Endelig var der udsigt til, at de ældre igen inden for nær fremtid kunne få besøg af deres pårørende. Stemningen var høj, og vi, der kom med vaccinerne, blev møgforkælede med kaffe og kage efter endt arbejde, fortæller Rikke Petersen.

Der er stadig patienter, der bliver indlagt på grund af corona. Lidt over halvdelen er dét, vi kalder A-diagnoser, det vil sige, at det er cornoainfektionen, der gør dem syge, fortæller Ole Hamberg, der er ledende overlæge på medicinsk afdeling på Sjællands Universitetshospital i Køge
Der er stadig patienter, der bliver indlagt på grund af corona. Lidt over halvdelen er dét, vi kalder A-diagnoser, det vil sige, at det er cornoainfektionen, der gør dem syge, fortæller Ole Hamberg, der er ledende overlæge på medicinsk afdeling på Sjællands Universitetshospital i Køge

Under pandemien har Det Nære Sundhedsvæsen måtte skrue op og ned på kapaciteten i både test- og vaccinationscentrene adskillige gange. I alt er der i Region Sjælland foretaget knap ni millioner PCR-tests og lidt over otte millioner kviktests. Antallet af testcentre har varieret, i alt har der været tilbud om PCR-test på 22 lokationer og tilbud om hurtigtest 86 steder. 

Opgaven har været en kæmpe stor logistisk opgave, der er blevet styret fra det såkaldte war room i regionshuset i Sorø.

Læs også
Få et unikt indblik hos Sjællands coronacentral: - Jeg har aldrig nogensinde arbejdet så meget
Læs også
Få et unikt indblik hos Sjællands coronacentral: - Jeg har aldrig nogensinde arbejdet så meget
Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland beskriver her selv, hvordan vaccinationsprogrammet er løbet af stablen her i regionen

I løbet af vinteren og foråret 2021 begyndte vaccinerne så at ankomme til Danmark, og flere og flere borgere blev indkaldt til vaccination i de vaccinationscentre, der skød op i hele regionen. 

- Jeg har en vis lettelse over, at vi er kommet så godt igennem pandemien. Vi lagde stenene, mens vi trådte dem, og rullede vaccinerne så hurtigt ud, som det var muligt, og vi gjorde os umage med at stille vaccinationerne til rådighed så tæt på som muligt, og vi oplevede en kæmpe opbakning fra befolkningen, jeg er stolt over, at vi som nation var klar til at hjælpe hinanden, og at vi som samfund havde en så høj grad af sammenhængskraft, siger Trine Holgersen, der er direktør i Det Nære Sundhedsvæsen. 

Trine Holgersen, der er direktør i Det Nære Sundhedsvæsen, har stået i spidsen for hele test- og vaccinationsindsatsen i Region Sjælland.
Trine Holgersen, der er direktør i Det Nære Sundhedsvæsen, har stået i spidsen for hele test- og vaccinationsindsatsen i Region Sjælland. Foto: Lars Andersen - TV2 ØST

Trine Holgersen var med den december morgen, hvor de første borgere i Region Sjælland blev vaccineret på 12 plejehjem i Slagelse Kommune. 

 - Der har været mange øjeblikke under pandemien. Men det var en helt særlig dag. Vi oplevede en kæmpe bekymring hos borgerne, men den her morgen var der en lettelse, det var en helt særlig dag at være med til at give de første vacciner, fortæller Trine Holgersen. 

Vaccinerne og sommeren satte smittetrykket i bero, og antallet af indlagte covid-patienter faldt. På sygehusene, der oplevede et stort pres i december 2020 og januar 2021 kunne man begynde at ånde lettet op. Men i november 2021 begyndte smittetallene så at stige igen, og Region Sjælland måtte i december igen hæve beredskabet.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Men med den nye omikron-variant af coronavirusset har sygdommen ændret karakter her i tredje bølge af pandemien.

- I november 2021 var det deltavarianten, der var på spil. Vi havde især yngre patienter, der var uvaccinerede indlagt, og det mønster fulgte os frem til jul, fortæller Ole Hamberg, der er ledende overlæge på medicinsk afdeling på Sjællands Universitetshospital i Køge. Afdelingen har under hele pandemien haft coronapatienter, men især i anden og tredje bølge.

- Dét, vi så kunne se, var, at omikronvarianten begyndte at tage over, og at smittetallene eksploderede til 10.000, 20.000, 50.000, og nu ser vi, at det igen er ældre mennesker, der er vaccinerede, som bliver indlagt, og det mønster vi har haft hele januar og februar, fortæller han.

Læs også
Else fra Slagelse fik det første prik - nu er vaccinationerne mod corona i gang
Læs også
Else fra Slagelse fik det første prik - nu er vaccinationerne mod corona i gang

Der er i øjeblikket indlagt cirka 280 patienter med corona på regionens sygehuse, og regionen opskalerede i uge 8 beredskabet. På Sjællands Universitetshospital i Køge og Roskilde er der i øjeblikket indlagt 29 covid-patienter fordelt på flere afdelinger. Gruppen af de ældre patienter kan deles op i to, viser en undersøgelse, som medicinsk afdeling i Køge har foretaget.

- Der er patienter, der er indlagt med andre komplikationer og som har corona oveni. Men lidt over halvdelen er dét, vi kalder A-diagnoser, det vil sige, at det er coronainfektionen, der gør dem syge. Halvdelen af dem har fortsat lungebetændelse og skal have ilt og medicin mod corona. Men den anden halvdel er patienter, som svækkes af infektionen, fordi de i forvejen er ældre og skrøbelige. Og det er en ny måde, corona viser sig på. Vi kender det dog også fra andre infektioner, for eksempel kan en banal urinvejsinfektion ”vælte læsset”, så man har brug for at blive indlagt, når man i forvejen er skrøbelig” fortæller Ole Hamberg.

Der er flere jokere, blandt andet om der kommer nye varianter af coronavirusset, og hvordan vaccinerne virker på dem, siger Hans Jørn Kolmos, der er professor og overlæge på Syddansk Universitet og Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital.
Der er flere jokere, blandt andet om der kommer nye varianter af coronavirusset, og hvordan vaccinerne virker på dem, siger Hans Jørn Kolmos, der er professor og overlæge på Syddansk Universitet og Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital. Foto: Mahmoud Riyad Al-Tamir - TV2 ØST

Spørgsmålet er nu, om det hele er overstået, eller om vi endnu engang skal igennem et efterår og en vinter med nedlukninger og vaccinationer, fordi nye varianter af coronavirusset stadig florerer.

- Vi bevæger os nu ind i sommerhalvåret, hvor virusset stort set vil forsvinde, så kommer der et efterår, hvor det kommer tilbage, men måske ikke lige så slemt, som vi har set det. Så vi har ikke set det sidste endnu, og det er smadderubehageligt, siger Hans Jørn Kolmos, der er professor og overlæge på Syddansk Universitet og Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital.

quote Pandemien er ikke slut på verdensplan, og det betyder, at vi med jævne mellemrum vil få den tilbage i hovedet

Hans Jørn Kolmos, professor og overlæge

- Der er flere jokere. Virker vaccinationerne stadig til vinter, hvor der kan komme en eventuel ny variant. Vi skal huske, at forudsætningen for, at vi i Danmark har så åbent et samfund er en meget høj tilslutning til vaccinationerne, og vi skal huske, at pandemien er ikke slut på verdensplan, og det betyder, at vi med jævne mellemrum vil få den tilbage i hovedet, nu hvor vi på den nordlige halvkugle af jorden har sommer, florerer virusset på den sydlige halvkugle, og så kommer den her til vinter. Det er det mønster, vi vil se, fortæller Hans Jørn Kolmos.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Så formentlig vil corona vende tilbage som tilbagevendende bølger, og situationen vil efterhånden udvikle sig til, at det er de sårbare grupper, der skal vaccineres.

- Det hele afhænger af, hvordan vi griber tingene an. Men vi er jo vant til at vaccinere mod influenza hvert år, og for coronas vedkommende vil det måske komme til at ske på samme måde, som mange er vant til, når de hvert år alligevel bliver vaccineret, siger Hans Jørn Kolmos.


Nyhedsoverblik