Den tragiske sag om den forgiftede familie fra Haslev bør, ifølge en professor i indvandrermedicin, få hele sundhedssystemet til at trække mere på tolke.
- Praktiserende læger, vagtlæger og sygehuse skal blive langt bedre til at bruge tolke. Det kan lade sig gøre over computeren eller en smartphone, så der er ingen undskyldning for at lade være, siger Morten Sodermann, professor i indvandrermedicin på Odense Universitetshospital til DR Sjælland.
En landsdækkende central tolkeservice over video blev allerede tilbudt til læger i marts måned i år. Tilbuddet gælder også næste år.
Omkring halvdelen af 100 lægepraksisser har ifølge Region Sjælland tilmeldt sig ordningen.