Dykkere fandt ikke flere granater

Dykkere har fredag formiddag undersøgt udmundingen af Tubæk Å ved Præstø for at se, om der var flere håndgranater. De fandt ingen granater, men et gammelt pengeskab.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I løbet af ugen er der fundet tre håndgranater i området ved udmundingen af Tubæk Å i Præstø Fjord.

Derfor har politiet fredag haft dykkere i vandet for at sikre sig, at der ikke er flere.

Og umiddelbart er alle granaterne fundet. Dykkerne fandt i hvert fald ingen.

Men til gengæld fandt de et gammelt pengeskab, som er blevet sprængt op, en nummerplade, en patron til en riffel og en del gamle havelåger.

De tre granater er fortsat til tekniske undersøgelser for DNA-spor og eventuelle fingeraftryk.

Politiet ved lige nu ikke hvor granaterne stammer fra - der er heller ingen teori om, hvordan de er havnet i sivområdet i Præstø.

Derfor vil politiet gerne høre fra folk, der kan hjælpe med opklaringen.


Nyhedsoverblik