Dyk i sommerhus-priser

Der er en sur periode i vente for sommerhusejere. Priserne falder, og det ser ikke ud til, at der er bedring på vej, vurderer eksperter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Priserne på sommerhuse er trykket. Det viser nye tal fra mægler-kæderne Home og EDC.

Ifølge Børsen er prisen på sommerhuse faldet med 3,7 procent fra andet kvartal og frem til i dag. Dét svarer til et fald på 50.000 kroner for et sommerhus på 70 kvadratmeter.

Det er blandt andet sommerhusejere, der har købt som en investering, der nu vil af med husene igen.

Danmarks Statistiks ejendomsstatistik, som indeholder den mest fyldestgørende prisstatistik for sommerhuse, viser, at man skal helt tilbage til 1996 for at finde et prisfald fra andet til tredje kvartal.

Udbuddet af sommerhuse til salg på boligsiden.dk er bare på et år steget med 25 procent. I august sidste år var der over 6900 til salg, nu er der 8600. 


Nyhedsoverblik