Dukkert til NFC

Nykøbing FC var ubesejrede i 6 turneringskampe i streg. Den fantastiske stime blev i dag ødelagt. Bundholdet Avedøvre tog en sejr på 3-1.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Inden kampen påtog hjemmeholdet fra Nykøbing FC sig favoritværdigheden, men der kunne ikke gå mere end fem minutter af kampen, inden oprykkerne fra Avedøvre smed en spand kold vand i hovedet på hjemmeholdet. Og blot to minutter efter bliver målmand Rasmus Kurek endnu engang overlistet.

Efter en elendig første halvleg, så kommer et forvandlet NFC mandskab på banen efter pausen. De presser på fra start og allerede i det 47. minut bliver det belønnet. Nicky Bertelsen bliver fældet og anfører Mathias Olsen scorer sikkert på straffesparket. Herefter bliver NFC ved med at presse på, men selvom de har flere fantastiske afslutninger, så er der ikke nogen der fører til mål. I stedet så udnytter Avedøvre en blottet defensiv og de cementerer sejren med en scoring til 3-1.

Med dette resultat rykker Nykøbing FC en enkelt plads ned i tabellen, fra en plads som nummer 7 til nummer 8. Næste kamp er den 1. november mod B.93.


Nyhedsoverblik