DSB må parkere flere tog

Regionens pendlere kommer til at vænne sig til aflyste tog den næste måneds tid.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Regionens pendlere  kommer til at vænne sig til aflyste tog den næste måneds tid.

Manglen på lokoførere er vokset, og det tvinger ifølge MetroXpres DSB til at finde andre løsninger.

Problemet er blandt andet, at der kun bliver uddannet halvdelen af de lokoførere, der er brug for.

- Vi mangler lige nu omkring 30 lokoførere hos DSB. Det er svært at blive ved med at købe de nuværende lokoføreres fridage i weekenderne, og det er det problem, vi er løbet ind i den seneste tid, siger underdirektør i DSB Benny Pedersen, der peger på, at DSB bestræber sig på at aflyse tog 'der, hvor det gør mindst ondt', og det er ofte i yderområderne.

Formanden for Dansk Jernbaneforbund og tidligere tillidsrepræsentant for lokomotivførerne Ulrik Salmonsen kalder situationen ekstrem.

-Der har aldrig været så meget overtid blandt lokoførere før, og de kan ikke blive ved, hverken personligt eller sikkerhedsmæssigt, siger Ulrik Salmonsen.


Nyhedsoverblik