To dræbt i ulykke i Nykøbing F

En personbil kørte ud foran en lastbil. To ældre mennesker blev dræbt på stedet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En 84-årig mand og en 81-årig kvinde blev i går eftermiddag dræbt i en trafikulykke på grønsundsvej.

Den 84-årige førte bilen, og overså en vigepligt. Han kørte ud foran en slamsuger. Føreren af lastbilen prøvede at undvige, men uden held. Bilen blev slæbt et stykke og endte i en have. Begge personer i bilen var dræbt på stedet.

Politiet oplyser i dag, at begge de dræbte er fra Idestrup. De pårørende er underrettet.