Drabsoffer endnu ikke identificeret

Selv om en 43-årig mand er fængslet, er der endnu mange ubesvarede spørgsmål i drabssagen fra Lolland

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

[video:flv:081021_drab_update.flv]
Det var i denne lade ved Tjennemarke, at manden blev fundet død mandag eftermiddag. 

Hvem er offeret? Hvornår døde han? Og hvordan blev han slået ihjel?

Efterforskerne ved Sydsjællands Politi har stadig mange spørgsmål, der kræver et svar. En 43-årig mand blev tirsdag fængslet for drab, og dermed har politiet fået arbejdsro i fire uger.

Den dræbte blev fundet mandag eftermiddag i en lade i Tjennemarke på Lolland. Den 43-årige var på stedet, da politiet ankom og blev anholdt kort efter. Ved tirsdagens retsmøde nægtede han sig skyldig, men havde ellers ikke den store lyst til at udtale sig.

Vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen oplyser til Ritzau, at politiet håber at få identificeret den døde i løbet af onsdagen eller torsdagen. Men obduktionen har indtil videre ikke givet endegyldigt svar på dødsårsagen. Derfor skal de videre retsmedicinske undersøgelser afsløre, hvornår drabet fandt sted, og hvordan manden døde.

Indtil videre tror politiet dog, at de har fat i den lange ende.

- Vi er godt på vej, som Søren Ravn-Nielsen udtrykker det.

/ritzau/


Nyhedsoverblik