Dong lukker anlæg i Kalundborg

Bioethanol-raffinaderiet i Kalundborg lukker. 17 medarbejdere bliver berørt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er Inbicon-anlægget i Kalundborg, der ikke længere skal bruges i 2015. Det skriver sn.dk.

17 medarbejdere, der står for driften af bioethanol-raffinaderiet, bliver ifølge direktøren for DONG Energy New Bio Solutions, Henrik Maimann, berørt. Ifølge sn.dk vil DONG forsøge at finde arbejde til dem andre steder i selskabet.

I starten af december vil resultatet af omplaceringer og evt. fyringer være faldet endeligt på plads.

Inbicon, har siden indvielsen i 2009 primært fungeret som demonstrationsprojekt, da anlægget udvinder bioethanol af halm.

Dyrt demonstrationsprojekt

Sidste år fortalte fagbladet Ingeniøren, at anlægget overskred budgettet med 52 procent.

På det tidspunkt var Dong klar til at investere et to-cifret millionbeløb for at råde bod på det - men ved udgangen af året bliver anlægget altså lagt i dvale.

I første omgang gælder lukningen kun for 2015, herefter vil DONG igen tage beslutning om anlæggets fremtid. Årsagen til lukningen er, at det er økonomisk krævende at gennemføre kørsler på forskningsanlægget. Samtidig er DONG nu så langt i processen, at de vil forsøge at finde samarbejdspartnere i udlandet, så udvindelsen af bioethanol fremover kan ske på større såkaldte "fuld-anlæg".

 

 

 

 

 


Nyhedsoverblik