Dømt for knivstik i brors ryg

En 19-årig mand skal halvandet år bag tremmer fordi han til en nytårsfest i Ørslev ved Vordingborg stak sin lillebror i ryggen med en kniv.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 19-årig mand er blevet idømt halvandet års fængsel fordi han ved en nytårsfest truede sin mor og mormor med en kniv og efterfølgende stak sin lillebror i ryggen med en kniv.

Familien var samlet til nytårsfest i Ørslev ved Vordingborg, da det gik galt. Den 19-årige blev beruset og der opstod ballade, hvilket fik moderen til at beslutte, at festen skulle stoppe.

Det gjorde den 19-årige så rasende, at han truede først sin mor og derefter sin mormor med en 23 cm. lang kniv. En 16-årig lillebror greb ind, hvilket betød, at hans storebror stak ham med kniven i ryggen, hvor han fik en stor flænge.

I retten talte den 19-åriges mor, mormor og lillebror godt for den 19-årige, skriver Sjællandske. Men retten afspillede bl.a. mormoderens alarmopkald til 112 og fik på den måde at vide, hvad der var sket. Retten valgte derefter at dømme den 19-årige skyldig og tildele ham en fængselsdom på halvandet år.


Nyhedsoverblik