Døds-ulykke skal undersøges

Arbejdstilsynet skal undersøge arbejdsulykke, hvor en 39-årig mand fra Korsør blev dræbt efter at være ramt af faldende jernplade

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Arbejdstilsynet skal nu undersøge, om alle regler var overholdt, da en 39-årig jord- og betonarbejder fra Korsør under sit arbejde blev dræbt under en 700 kilo tung jernplade.

Det skriver Dagbladet 

Den tragiske ulykke fandt sted onsdag, hvor den 39-årige  var i gang med at udføre funderingsarbejde på et jernbaneområde ved Høje-Taastrup.

Pludselig faldt en 700 kilo tung jernplade ned over ham, og han blev klemt mellem jernpladen og en betonmur og blev dræbt på stedet.

Arbejdstilsynets tekniske undersøgelser er færdige om en uges tid, hvorefter der så skal tages stilling til, om der skal rejses tiltale i sagen.


Nyhedsoverblik