¨

Din efterårsferie: Få tips til oplevelser her

Foto: TV ØST

TV2 ØST vil i de kommende dage komme med tips til, hvad du og familien kan bruge fritiden i efterårsferien til.

Regionen bugner med tilbud i efterårsferien, og her på TV2 ØST vil vi forsøge at samle nogle af de aktiviteter og oplevelser, som du kan nyde med familien i næste uge.

Har du et tip til en oplevelse i efterårsferien?
send en mail til TV2 ØST, eller skriv dit tip i en kommentar nederst i denne artikel.

Tips til efterårsferien:
Efterårsferietip: En grøn verden af dyr
I Grøn Verden ZOO i Nakskov kan du se mange forskellige dyr. Lige fra søde aber, over krybende slanger til vandrende blade. Her kan du se et lille udvalg af dyrene.

Efterårsferietip: Kom i cirkus
I cirkusland kan du se hoppende søløver og glade klovne. Her kan du se et lille udpluk af de mange forskelligartede oplevelser du kan få i Arena Cirkusland i Slagelse.

Efterårsferietip: Duellerende riddere
På Middelaldercentret på Falster er der fuld knald på i efteråsferien. Se duellerende riddere, gammel dansk køkkenkunst og oplev stemningen fra de gamle dage.

Efterårsferietip: Krudt, kanel og årets bedste Bedste
BonBon-Land holder åbent hele efterårsferien. Hjemmeværnet kommer på besøg, og så skal der uddeles en ganske særlig pris. Se flere tilbud i videoen herover. Fotograf: Jan Rasmussen.

Efterårsferietip: Styr en sporvogn
På sporvejsmusset Skjoldnæsholm kan du lære at køre i sporvogn. Skolevognen står klar. Se video herover.

Efterårsferietip: Traktorer i massevis
På Danmarks Traktormuseum i Eskildstrup kan du se masser af traktorer og motorer.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App