Det begyndte på et mørkt pressemøde - hårdt plaget region kan blive nedlagt

Regeringens nye sundhedsudspil skal nedlægge to af landets største regioner og samle dem til én stor region: Region Østdanmark.

Året er 2004.

I et mørkt lokale oplyst af en PowerPoint-præsentation er spotlightet rettet mod daværende Venstremand, Lars Løkke Rasmussen. 

quote Vi slipper ikke for udfordringerne

Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen

Som sundheds- og indenrigsminister skal han til at præsentere en ny sundhedsreform, der skal omstrukturere det sundhedsvæsen, Danmark har haft siden 1970. 

Med sin strukturreform vil han nedlægge landets 13 amtskommuner og erstatte det med fem nye sundhedsregioner for at skabe bedre sammenhæng i sundhedsvæsnet.

Det er de fem regioner, vi kender i dag, og som har været praksis i Danmark siden 2007.

Lars Løkke Rasmussen er i dag udenrigsminister i den nuværende SVM-regering.
Lars Løkke Rasmussen er i dag udenrigsminister i den nuværende SVM-regering. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Men i dag står Lars Løkke Rasmussen (M) i en ny regering. 

Han er nu med til at gøre en ende på to af de regioner, han har selv har oprettet. 

Regeringen er onsdag formiddag kommet med et nyt sundhedsudspil, hvor Region Sjælland og Region Hovedstaden skal nedlægges og lægges sammen til én samlet region, kaldet Region Østdanmark.

Læs også
Få overblikket over regeringens udspil til en sundhedsreform her
Læs også
Få overblikket over regeringens udspil til en sundhedsreform her

Camilla Rathcke, der er formand for Lægeforeningen, er tilhænger af regeringsudspillet og mener, at det især vil gavne Region Sjælland. 

- Jeg er positiv stemt over, at regeringen har forholdt sig til udfordringerne i Region Sjælland. Der har været store udfordringer, hvor borgere ikke har haft et tilstrækkeligt godt sundhedstilbud. Det er godt med én samlet sundhedsregion, siger hun. 

Camilla Rathcke er formand for Lægeforeningen. Hun har længe været bekymret for tilstanden i Region Sjælland.
Camilla Rathcke er formand for Lægeforeningen. Hun har længe været bekymret for tilstanden i Region Sjælland. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Vi tegner her et portræt af en region, der snart kan være fortid. 

En region, der ifølge Camilla Rathcke har været særligt udfordret på sundhedsområdet i forhold til andre regioner.

Skandale efter skandale

Region Sjælland har siden sin oprettelse i 2007 været midtpunkt for en række af skandaler, hvilket har haft store konsekvenser for patienter i regionen. 

Kræftskandalen på Ringsted Sygehus trak mange overskrifter, da flere tusinde kvinder fra 2016 til 2018 var offer for manglende og mangelfulde brystkræftsundersøgelser. 

Læs også
Kvinde død efter brystkræftskandale - regionsrådsformand beklager svigt
Læs også
Kvinde død efter brystkræftskandale - regionsrådsformand beklager svigt

Her fik 304 kvinder konstateret kræft i en periode, hvor de skulle have blevet undersøgt, hvilket resulterede i dødsfald og en større erstatningssag.

Regionsrådet i Region Sjælland har siden hen investeret i flere og bedre brystkræftsundersøgelser for at imødekomme problemet.  

Mangelfulde sundhedsbehandlinger har også været tilfældet på Slagelse Sygehus, der i 2017 fik forbud mod at modtage akutte neurologiske patienter, grundet inkompetent behandling.

Læs også
Slagelse Sygehus får forbud mod at modtage akutte neurologiske patienter
Læs også
Slagelse Sygehus får forbud mod at modtage akutte neurologiske patienter

Også på Holbæk Sygehus har Styrelsen for Patientsikkerhed måtte give påbud efter en længere række af indberetninger fra Dansk Sygeplejeråd og Arbejdstilsynet. 

Her blev det vurderet, at forholdende på Medicinsk Afdeling på sygehuset havde større problemer, der igen havde konsekvenser for patientsikkerheden.

Region Sjælland har været ramt af flere skandalesager i årenes løb, men nu nedlægges den 17 år gamle region.
Region Sjælland har været ramt af flere skandalesager i årenes løb, men nu nedlægges den 17 år gamle region. Foto: TV2 ØST - arkiv

Problemer og skandalesager er ikke enestående for Region Sjælland, og de samme kampe og kattepiner har også plaget andre regioner i landet. 

Men i Region Sjælland har problemerne længe hobet sig op, hvilket ifølge Camilla Rathcke skyldes flere forskellige faktorer. 

- Tallene viser, at der er en befolkning i Region Sjælland, der har flere kroniske lidelser og en større sygdomsbyrde end i andre regioner. 

- Det er en befolkning med en større social ulighed, hvor forhøjet tobak- og alkoholforbrug medfører afledte sygdomme, siger hun.

Nyt udspil - gamle udfordringer 

Ifølge Camilla Rathcke har personalemangel på sygehusene længe været hovedperson i den triste fortælling om tilstanden i Region Sjælland.

- Vi har set en udvikling, hvor det har været svært at få nok praktiserende læger til Region Sjælland. Det har også været udfordrende at få besat de speciallægeforløb, hvor man uddanner læger i regionen, siger hun og tilføjer:

- Vi har et utrolig dygtigt og kompetent personale i Region Sjælland. De er simpelthen bare for få til at løfte opgaverne.

Læs også
Region Sjælland i akut mangel på personale - vil rekruttere pensionister, studerende og ledige
Læs også
Region Sjælland i akut mangel på personale - vil rekruttere pensionister, studerende og ledige

Camilla Rathcke mener, at sammenslutningen af Region Sjælland og Region Hovedstaden er en fin nødløsning, men erkender også, at det ikke kan løse alt. 

- Vi slipper ikke for udfordringerne. Men udspillet giver nemmere samarbejdsmuligheder på tværs. Det giver mulighed for at løfte i flok for alle borgere i Østdanmark. Vinderne af udspillet skal være borgerne på Sjælland, siger hun.


Nyhedsoverblik