Der kommer flere hjertestartere i det fri: - Vi ved aldrig, hvornår vi har brug for den

Antallet af døgntilgængelige hjertestartere i Region Sjælland er firedoblet på fem år. Flere opfordrer til, at der bliver endnu flere i det fri.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

For nogle år siden gjorde købmand Jesper Olsen fra Haslev en god investering.

Den får ikke flere kunder eller skaber et større økonomisk overskud i hans Rema1000-butik. Derimod giver den tryghed og kan potentielt redde menneskeliv. 

Udenfor på butikkens murstensfacaden hænger nemlig en hjertestarter. Den er tilgængelig døgnet rundt, også når butikken har lukket. For man kan aldrig sige på forhånd, hvornår et menneske får hjertestop og akut behøver en hjertestarter.

- Vi ved aldrig, hvornår vi har brug for den, og selvom vi har længe åben i butikken, har vi jo ikke åben 24 timer i døgnet. Derfor skal alle kunne komme til hjertestarteren, siger Jesper Olsen.

Stigning i antallet af hjertestartere i det fri

Den midtsjællandske købmand er ikke ene om helt bevidst at have placeret den runde grønne boks med et hvidt hjerte i midten ude i det fri. 

Tal fra Trygfonden viser, at over halvdelen af alle hjertetstartere i Danmark i dag er placeret steder, hvor man kan komme til dem på alle tider af døgnet. 

Alene i Region Sjælland er antallet af døgntilgængelige hjertestartere næsten firedoblet på fem år, og næsten 2000 ud af i alt 3000 hjertestartere hænger steder, der ikke er aflåst.  

71840203_983741998631320_6870203556100571136_o.jpg
Læs også
Slut med låste døre ved hjertestartere i Vordingborg
71840203_983741998631320_6870203556100571136_o.jpg
Læs også
Slut med låste døre ved hjertestartere i Vordingborg

En glædelig udvikling, mener Benny Jørgensen, der er præhospital direktør i Region Sjælland. 

Han ser dog gerne, at endnu flere bliver flyttet fra aflåste bygninger ud i det fri, og han maner en tvivl til jorden om, at hjertestartere ofte bliver udsat for hærværk.

- Jeg tror, der er en misforstået opfattelse af, at der bliver øget hærværk mod hjertestartere. Det er meget få hjertestartere, der bliver øget hærværk på, så vi har en kæmpe opfordring til, at alle Region Sjællands 3000 hjertestartere kommer ud i det fri, siger han.

Leif faldt om på sin båd

På Bogø kan Leif Werge fortælle en af de historier, som har fået Jesper Olsen til at sætte en hjertestarter op ved sin butik.

I sommer fik Leif Werge hjertestop, mens han befandt sig på sin båd, kort inden startskuddet lød til Bogøs årlige familiesejlads. Kun hurtig indgriben fra sønnen Benjamin og en kvindelig gast og senere professionelle fik ham tilbage til livet. Redningen tog knap en time og ville med al sandsynlighed ikke have kunnet lade sig gøre uden en hjertestarter.

Læs også
Benjamin fra Bogø er nomineret til Årets Hjerteredder
Læs også
Benjamin fra Bogø er nomineret til Årets Hjerteredder

Den gribende historie har TV2 ØST tidligere fortalt, og sønnen Benjamin er nomineret til Årets Hjerteredder for sin helteindsats. Om han vinder bliver afgjort ved et gallashow den 21. marts. 

Plus for befolkningen

Leif Werge tænker tit på den dag, hvor han var tæt på at miste livet, siger han, mens han står foran båden Luna, hvor det hele skete. 

VIDEO: Leif Werge fik pludselig hjertestop en sommerdag sidste år på sin båd, Luna. 

 

Han håber, at der fremover bliver fri adgang til endnu flere hjertestartere.

- Det er et stort plus for Danmarks befolkning, og det giver tryghed at vide, at der er en hjertestarter lige rundt om hjørnet mange steder, siger han. 

Jesper Olsen er enig. I de år, han har haft en hjertestarter, er den ikke blevet udsat for hærværk. Han opfordrer sine købmændskollegaer og andre til at få en frit tilfængelig hjertestarter.

- Den koster penge, men man kan ikke gøre et liv op i penge. Det er en fin investering, og den giver tryghed, siger han.


Nyhedsoverblik