Den nye lægevagt er i luften

Ved midnat skiftede Region Sjælland til den nye lægevagt. Indtil nu er alt forløbet fint.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Stemningen er koncentreret på 14. sal på Næstved Sygehus. Men indtil videre er alt gået godt.

Sådan er meldingen, efter borgerne fra midnat natten til lørdag skiftede lægevagt, så det fremover er regionens egen lægevagt, der skal stå for at hjælpe borgere, der får brug for lægehjælp. Borgere, der ikke kan vente, til den praktiserende læge åbner til almindelig tid dagen efter.

Via det nye fælles-telefonnummer 1-8-1-8 til blandt andet lægevagten, skadestue og psykiatrisk akutmodtagelse i Region Sjælland, begyndte borgerne at ringe til lægevagten i det høje hus i Næstved fra midnat, og i løbet af formiddagen er alle kommet igennem uden ventetid. 

Læs også
Husk disse fire cifre - lørdag træder nyt akutnummer i kraft
Læs også
Husk disse fire cifre - lørdag træder nyt akutnummer i kraft

Og indtil nu er alt forløbet uden problemer.

Det nye system samler i alt seks telefonnumre - denne weekend er der ekstra bemanding for at sikre, at setuppet virker:

 - Det er gået rigtig godt fra start, og det har kørt godt her fra morgenstunden, hvor vi havde forventet et stort pres. Det har været fedt at se, at systemet har kunnet bære det, fortæller Mark Hoffmann-Jacobsen, der er chefkonsulent i Region Sjælland. 

Louise Schou Thygesen har høje forventninger til den nye lægevagt.

- I den gamle ordning havde vi ikke samarbejde med paramedicinere, og det forventer jeg mig meget af. Det er en mere moderne opdateret lægevagt, og jeg tror, at det kan blive rigtig godt, siger hun.

Louise Schou Thygesen på den første vagt på den nye lægevagt.
Louise Schou Thygesen på den første vagt på den nye lægevagt. Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

Et år undervejs

Tidligere har de praktiserende læger drevet lægevagten i Region Sjælland.

Problemer med at besætte vagterne betød dog, at Praktiserende Lægers Organisation (PLO) Sjælland i februar 2021 opgav at have ansvar for at drive den gamle ordning videre.

Læs også
Her er det nye akutnummer til lægevagten
Læs også
Her er det nye akutnummer til lægevagten

Her blev det aftalt, at Region Sjælland fra 2022 skulle overtage ansvaret for lægevagten - det var den proces, der i nat blev endelig gennemført.

I det nye system er der fortsat 11 steder i regionen, hvor der vil være lægevagts konsultationer ligesom tidligere. 

Der har været lidt premiere-nerver op til overgangen ved midnat, men alt er forløbet godt, fortæller Mark Hoffmann-Jacobsen, der er chefkonsulent i Region Sjælland.
Der har været lidt premiere-nerver op til overgangen ved midnat, men alt er forløbet godt, fortæller Mark Hoffmann-Jacobsen, der er chefkonsulent i Region Sjælland. Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

Region Sjælland har skrevet kontrakt med omkring 170 læger til den nye lægevagt. 80 procent er speciallæger, 20 procent er hoveduddannelseslæger på deres sidste år.

Direktøren for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland, Trine Holgersen, er da også glad for premieren.

- Det er stort det her, og det er indtil videre gået rigtig godt med at rekruttere, siger hun og oplyser, at der op til åbningen har været en del møder med lægerne for at få deres input til det nye system.

Flere borgere oplevede problemer med at komme igennem til den nye lægevagt i weekenden. Mandag aften var der igen problemer. Arkivfoto.
Flere borgere oplevede problemer med at komme igennem til den nye lægevagt i weekenden. Mandag aften var der igen problemer. Arkivfoto. Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

- Et input har været, at lægerne ikke skulle køre ud til patienterne alene, så nu kører de ud sammen med en paramediciner om dagen, siger hun. 

Med ude i bilerne er således blandt andet udstyr til at måle væske- og infektionstal. Målinger, der kan være med til at afgøre, om en patient skal indlægges. 

I den nye lægevagt er det ikke læger, der kører ud til patienterne om natten. Her er det paramedicinerne, der tager over, og de kan så tale med lægevagten via en videoopkobling. 

- Vi har testet setuppet siden foråret, og det kan borgerne føle sig helt trygge ved. De behøver ikke bekymre sig om, om de får den rette hjælp, for der vil være en tæt dialog mellem lægen og paramedicineren. Er det nødvendigt, så sørger vi selvfølgelig for, at de bliver indlagt, siger Trine Holgersen.

Læs også
Nyt akutnummer er på vej til regionens borgere
Læs også
Nyt akutnummer er på vej til regionens borgere

I den nye lægevagt er der også sygeplejersker ansat. De vil dels hjælpe til på de 11 konsultationssteder i Nykøbing Sjælland, Kalundborg, Holbæk, Roskilde, Køge, Ringsted, Slagelse, Næstved, Vordingborg, Nykøbing Falster og Nakskov, og så vil de hjælpe med at tage telefonen under spidsbelastninger på 1818. 


Nyhedsoverblik