En 87-årige kvinde blev tirsdag aften fundet død, viklet ind i et elhegn ved Trellemarksvej i Vordingborg, oplyser Sydsjællands Politi.
Kvinden har været eftersøgt siden mandag, hvor hun forlod plejecentret Solvang i Vordingborg. Politiet har undervejs brugt både helikopter og specialtrænede hunde i forsøget på at finde den demente kvinde.
- Det ser ud til, at hun har forsøgt på at forcere hegnet, fortæller politiets vagtchef.
- Vi ved ikke, om det er strømmen, der er årsagen til hendes død, men det er foreløbig vores teori, siger vagtchefen.
Det var en af politiets hundepatruljer, der fandt kvinden liggende i hegnet.
/ritzau/