De første børn under 12 år vaccineret mod coronavirus: - Det stak lidt

Region Sjælland gik søndag i gang med at vaccinere børn under 12 år mod coronavirus.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Altså lige i starten kan man mærke det lille stik, men ellers kan man ikke rigtig føle det.

Sådan siger Tim Christiansen på 10 år, der søndag formiddag fik sit første vaccinestik mod coronavirus på Kobberbakkeskolen Afdeling Uglebro i Næstved.

quote Vi skal selvfølgelig ikke vaccinere dem, hvis de nægter

Ingrid Østergård, sygeplejerske

Over hele landet vaccineres de første børn under 12 år nu mod coronavirus, og dermed er opgaven med at vaccinere den nye vaccinemålgruppe - børn mellem fem og 11 år - i fuld gang med at blive løst.

I Region Sjælland gik vaccination af den nye målgruppe i gang klokken 09.00 rundt omkring i regionen, og på Kobberbakkeskolen var Tim Christiansen en af de i alt 42 børn mellem 10 og 11 år, der søndag fik første vaccinestik.

Der sættes et lille plaster på armen, efter børnene er blevet vaccineret.
Der sættes et lille plaster på armen, efter børnene er blevet vaccineret. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

Vaccinationen af den nye målgruppe sker efter, at Sundhedsstyrelsen fredag sagde god for, at børn mellem fem og 11 år også kan tilbydes coronavaccinen. Og tilslutning er stor i Næstved, for alle 42 tider søndag var booket.

Kørte fra Nordsjælland for at blive vaccineret

Tim Christiansens far var ikke I tvivl om, at hans søn skulle have vaccinen. Derfor kørte familien fra Virum i Nordsjælland til Næstved for at få første stik.

- Det er først og fremmest for at hjælpe med at nedbringe smitten i samfundet, men det er også for Tims egen skyld. Det er trods alt bedre at få vaccinen end at blive syg, siger Toke Christiansen, far til Tim Christiansen.

Toke Christiansen.
Toke Christiansen. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

Hvilke overvejelser har I gjort jer om få vaccineret jeres søn?

- Vi har fulgt med i, hvilke bivirkninger der er, og holdt dem op mod de gode ting ved vaccinen. Og vi har i sidste ende valgt, at det er en fordel at få vaccinen, svarer han.

Læs også
Børn vaccineres mod corona - idolplakater og god tid
Læs også
Børn vaccineres mod corona - idolplakater og god tid

For 10-årige Hannibal Nielsen fra Næstved var det også en lidt anderledes oplevelse af blive vaccineret mod coronavirus, selvom han har prøvet af blive stukket med en nål før.

- Det stak lidt, siger Hannibal Nielsen.

Hannibal Nielsen (midtfor) fik en tår saftevand efter vaccinationen.
Hannibal Nielsen (midtfor) fik en tår saftevand efter vaccinationen. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

Hans far var heller ikke i tvivl om, at sønnen skulle have vaccinen.

- Det er sikkerhedsmæssige årsager. Selvfølgelig er corona en smitsom sygdom, som kommer rundt, og vi tænkte, at vi skulle sikre os selv og vores familie ved at få vaccinen, siger Henrik Nielsen og tilføjer:

- Better safe than sorry.

Har indrettet særlige vaccinerum

Region Sjælland har indrettet et særligt børnespor på syv lægeovervågede vaccinationscentre i regionen, hvor vaccinationen af de yngste børn foregår.

Der er afsat ekstra tid til vaccination af målgruppen, ligesom der eksempelvis er hængt plakater op på væggene af sports- og popstjerner. Det skal ifølge regionen medvirke til at skabe en god og afslappet stemning på stederne.

quote Vaccination er et tilbud, og det skal være trygt

Trine Holgersen, direktør i Det Nære Sundhedsvæsen

- Der er nogle, der har været rigtig, rigtig nervøse. Der er også nogle, der har rystet. Men bagefter siger de: Orv, var det ikke mere end det, det skal jeg nok klare næste gang, fortæller sygeplejerske Ingrid Østergård og roser samtidig børnene:

- De er faktisk rigtig gode til at formulere sig og sige, at det er selve stikket, de er bange for. Og så skal vi finde ud af, hvordan vi får det overstået på den bedst mulige måde og give dem lov til at være kede af det. Men vi skal selvfølgelig ikke vaccinere dem, hvis de nægter.

Sygeplejerske Ingrid Østergård.
Sygeplejerske Ingrid Østergård. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

Hos Region Sjælland, der søndag morgen havde modtaget 109 bookinger til vaccination af børn i den nye målgruppe, er man tilfreds med tilslutningen

- Der booket tider hen over ugen, så det lader til, at forældrene har taget godt imod tilbuddet, siger Trine Holgersen, direktør i Det Nære Sundhedsvæsen.

Tilbyder rådgivning til forældrene 

Søndagens vaccinationer er forbeholdt de ældste børn i gruppen. I næste uge vil børn i alderen syv til ni år blive inviteret, mens børn på fem og seks år vil blive inviteret fra den 6. december.

Der er på landsplan 431.256 børn i aldersgruppen fem til 11 år. Cirka af dem 60.000 bor i Region Sjælland, og her vurderer Trine Holgersen, at 75 procent af dem vil tage imod tilbuddet om at blive vaccineret.

Trine Holgersen, direktør i Det Nære Sundhedsvæsen.
Trine Holgersen, direktør i Det Nære Sundhedsvæsen. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

Netop fordi der opstår mange spørgsmål i forbindelse med coronavaccine til de mindste, står Region Sjælland klar med vejledning, hvis der er behov for det.

- Vi ved, at der kan være mange forældre, der kan have spørgsmål til det her, og derfor er det vigtigt at sige, at vi stiller rådgivning til rådighed. Enten i vores corona-callcenter eller i vores vaccinationscentre. Vaccination er et tilbud, og det skal være trygt, siger Trine Holgersen.

Læs også
Professor påpeger fordele ved vaccination af børn - men har også én anke
Læs også
Professor påpeger fordele ved vaccination af børn - men har også én anke

Statens Serum Institut har oplyst, at der fredag blev sendt 135.000 invitationer til vaccination til målgruppen. 

De lander i forældrenes e-Boks, og herefter er det muligt for dem at bestille tid til at få deres barn vaccineret mod coronavirus.


Nyhedsoverblik