DBU afgør overfalds-sag sidst på ugen

DBU tager sidst på ugen stilling til sagen om en Roskilde-fan, som overfaldt Lolland Falster-Alliancens målmand med tåregas under fodboldkamp.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

DBU's disciplinærudvalg forventer sidst på ugen at træffe afgørelse i sagen om kampen i 2. division øst mellem FC Roskilde og Lolland Falster-Alliancen.

Opgøret blev afblæst i det 89. minut, da en tilskuer løb ind på banen og sprayede LFA's målmand Christian Emil Petersen i hovedet med tåregas.

Dommeren valgte herefter at afbryde kampen, og han måtte i henhold til reglerne udvise målmanden for den hævnakt, han begik mod tilskueren.

DBU's disciplinære afgørelse kommer til at vedrøre kampens afbrydelse og resultat, FC Roskildes ansvar som arrangør af kampen samt udvisningen af Christian Emil Petersen. Klubberne har frist til onsdag eftermiddag til at komme med deres version af sagen, skriver unionen på sin hjemmeside.


Nyhedsoverblik