Dansk kvinde dræbt i Mexico

33-årige Pia Hesselberg fra Vordingborg er styrtet ned fra hotelbalkon på 9. etage i Mexico. Politiet i Cancun undersøger sagen som en forbrydelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet i Cancun i Mexico undersøger nu Pia Hesselbergs dødsfald.

Hun styrtede i døden fra et hotel, hvor hun boede på 9. etage, skriver eb.dk. Hun blev fundet død ved pool-området på Beach Palace Hotel på Cancun søndag nat.

- Mexicansk politi undersøger sagen som en forbrydelse, siger Inge Durant, kontorchef i Udenrigsministeriets Borgerservice, til Newspaq.

Tilsyneladende var hun selskab med en mand, da hun indlogerede sig på hotellet fredag.

Myndighederne har indledt en større undersøgelse, fortæller chefen for justitsmyndighederne, Antonia Salmerón Mendez til eb.dk.

- Det hele skal undersøges, siger hun.

Også kvindens kamera kan måske indeholde vigtige informationer. Det blev fundet smadret på jorden.

Herhjemme har Sydsjællands og Lolland-Falsters politi underrettet de pårørende.

 


Nyhedsoverblik