Dansk Folkeparti i Ringsted Byråd splittet

En af partiets to medlemmer af byrådet bliver nu løsgænger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Intern uenighed mellem Dansk Folkepartis to medlemmer af Ringsted byråd, Bo Jensen og Bent Pedersen, får nu den ene af de to, Bo Jensen, til at forlade partiet og blive løsgænger, skriver Dagbladet.

Det sker i protest mod, at hovedbestyrelsen i Dansk Folkeparti - ifølge Bo Jensen - har valgt at se gennem fingre med, at Bent Pedersen i tre tilfælde inden for de seneste år har fremsat trusler mod såvel borgere som ansatte i Ringsted kommune.

Partisekretær i Dansk Folkeparti, Poul Lindholm, bekræfter over for Dagbladet, at Bo Jensen har meldt sig ud. Den officielle begrundelse er, at hovedbestyrelsen har afvist at lade Bent Pedersens truende optræden i tre tifælde få konsekvenser.

- Bo Jensen har over for os krævet, at konsekvensen må være, at Bent Pedersen af den grund opgav nogle af sine poster i Ringsted byråd, siger Poul Lindholm. Det har vi imidlertid ikke mandat til at kræve. Det påhviler alene byrådet at gøre det. Og da der ikke i nogen af de tre tilfælde foreligger nogen form for officielle sigtelser eller domme har vi i stedet valgt at at indkalde Bent Pedersen til en kammeratlig samtale på Christiansborg, hvor vi har bedt ham om i fremtiden at lægge en dæmper sit temperament.

Bent Pedersen erkender, at han må lære at beherske sig, men Bo Jensens udmelding kommer bag på ham.

- Jeg skal ikke lægge skjul på, at Bo Jensen og jeg ikke har haft noget godt samarbejde i de lidt over to år, vi har siddet sammen og repræsenteret Dansk Folkeparti i Ringsted byråd. Alligevel er jeg da overrasket over, at han nu vælger at forlade partiet, siger Bent Pedersen.

Bo Jensen selv er klar i mælet om årsagen til sin udmeldelse.

- Jeg ønsker som menneske og som politimand at tage skarpt afstand fra Bent Pedersens adfærd, idet trusler generelt - og trusler om vold specifikt - er en kriminel handling, der er strafbar,

 


Nyhedsoverblik