¨

Coronastyrelse skal stå klar i august: Ingen ved hvor den ender

Heino Knudsen (S), meddelte i maj, at han gerne så styrelsen placeret i Region Sjælland. Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST

Regioner og kommuner efterspørger placering af ny styrelse uden for hovedstaden, men regeringen vil endnu intet oplyse om hverken sted eller størrelse.

Der er fortsat stor mystik om Mette Frederiksens nye styrelse, der skal stå klar i løbet af denne måned, men som stadig lader vente på sig.

Radio4 har spurgt en række ordførere, kommuner og regioner, der alle venter med stor interesse på særligt placeringen af den nye styrelse, men intet har hørt.

Det er super mærkeligt, at vi ikke ved, hvor styrelsen skal ligge, og hvem der skal bemande den

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), retsordfører

- Det er super mærkeligt, at vi ikke ved, hvor styrelsen skal ligge, og hvem der skal bemande den. Man skulle jo synes, at når den skal køre i august, så har man også efterhånden nogen svar. Smittetallet stiger drastisk, og derfor er det vigtigt, at vi har alle planer på plads i forhold til en bølge to, siger retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF til Radio4.

Hun kritiserer regeringen for manglende åbenhed om processen, fordi det gør det svært for kommunerne at byde ind som værtsbyer for styrelsen. Ifølge SF bør styrelsen ligge uden for hovedstadsområdet og de øvrige store byer.

- Det er altid uskønt, når man vælger at udflytte styrelser, der allerede ligger i København. Så det mener jeg, man bør overveje, når man nu har mulighed for at lave en helt ny værnemiddelstyrelse, siger ordføreren til Radio4.

DET SKAL DEN NYE STYRELSE

* Sikre forsyning og tilstrækkelige lagre af værnemidler mv. samt tilgængelighed af tests og isolationsfaciliteter

 

* Skabe overblik over vitale lagre på tværs af den offentlige sektor

 

* Koordination af samarbejde vedrørende test og værnemidler på tværs af myndigheder, herunder kommuner og regioner, og med private aktører

 

* Relevante informationsaktiviteter

 

* Internationalt samarbejde om forsyning af værnemidler, testning mv.

 

Kilde: Juststitsministeret

Se mere

Regionsrådsformand Heino Knudsen (S) har tidligere budt ind i forhold til styrelsens placering og argumenteret for, at den skulle ligge i Region Sjælland.

- Region Sjælland ligger centralt og godt placeret i forhold til København, og så er Region Sjælland den region, der har færrest statslige arbejdspladser i forhold til antal indbyggere. Derfor mener jeg, det vil være oplagt at flytte de statslige arbejdspladser til vores region, sagde Heino Knudsen i en pressemeddelelse.

Region Sjælland ligger centralt og godt placeret i forhold til København, og så er Region Sjælland den region, der har færrest statslige arbejdspladser

Heino Knudsen (S), regionsrådsformand

Styrelse skal stå klar og være i drift i august

Styrelsen blev annonceret af Mette Frederiksen den 12. maj på et pressemøde:

”Styrelsen skal være det man kan kalde en operativ muskel i Danmark. Den skal sikre, at de strategier, der formuleres sundhedsfagligt og politisk, bliver ført ud i livet hurtigt og effektivt,” lød det fra Statsministeren i foråret.

Styrelsen skulle stå klar og ”være i drift” under Justitsministeriet i august, og ifølge ministeriet er det stadig den gældende deadline. Ministeriet har dog i den seneste måned ikke kunne oplyse hverken Radio4 eller ordførere i Folketinget om, hvor den skal ligge, hvor mange fuldtidsansatte der skal hyres, eller hvad den kommer til at koste.

Flere politikere og regioner ser gerne styrelsen placeret uden for København og venter derfor i spænding på, om Socialdemokratiet vil tage udgangspunkt i forståelsespapiret med støttepartierne. Her står der, at regeringen vil "tage et opgør med centraliseringen i Danmark, så der er udvikling, muligheder, arbejdspladser og velfærd i hele landet".

Sundhedsudvalgsformænd hos Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Midtjylland fortæller alle til Radio4, at de gerne så styrelsen ende hos dem.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App