Chikane af politifolk tager til

Politifolk oplever i højere grad end tidligere chikaneret chikane. Mandag gik det ud over en betjent, som i sin fritid var i banken.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ukvemsord, forfølgelse og hærværk er nogle af de ting, politifolk fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har været udsat for. Det skriver Sjællandske.

Og chikanen forekommer tilsyneladende i højere grad end tidligere.

Mandag i denne uge oplevede en betjent at blive råbt efter af 3 unge mænd, da han var i banken i Slagelse. Den ene blev efterfølgende anholdt og sigtet for trusler mod politiet.

Hældte syre på bil

Kaj Rasmussen, der er tillidsrepræsentant i Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi siger til avisen, at respekten for ordensmagten er langt mindre hos de unge i dag, end den var før, og alene det seneste halvandet år har 9 betjente oplevet chikane, der var så grov, at der var tale om deciderede lovovertrædelser. Dertil kommer de sager, som ikke bliver anmeldt.

Også han selv har været udsat for, at personer fulgte efter ham og hans kone og hælte syre over hans privatbil.


Nyhedsoverblik