Midt- og Vestsjællands politi er måske kommet på sporet af gerningsmændene til flere tyverier fra parkerede lastbiler i den senere tid.
En 45-årig bulgarer bliver i dag forhørt om fire papkasser med tøj, som befandt sig i den hvide varevogn, som han sad i, da han natten til torsdag blev anholdt i Køge.
Tøjet skulle leveres til danske tøjforretninger og blev tidligere på natten stjålet fra en lastbil, der var parkeret på transportcentret på Dieselvej i Køge.
Hvide varevogne var bl. a. involveret, da en lastbil i eftersommeren blev lænset for 49 kasser med kaffemaskiner på en rasteplads mellem Ringsted og Køge. Chaufføren blev truet med kniv til at lade være med at blande sig.