Buffetgæster fyldte poser med mad

Et par restaurantgæster i Holbæk havde tilsyneladende ikke fået nok at spise, da de var færdige med buffeten, så de fyldte et par poser med mad.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet måtte søndag aften en tur til en restaurant i Smedelundsgade i Holbæk. Her havde 2 gæster fyldt mad i et par poser, efter at de var færdige med at spise af buffeten.

De ville dog ikke betale for den ekstra mad, og derfor blev betjentene tilkaldt. Parterne nåede herefter frem til en aftale om, at parret tog den ekstra mad med hjem mod betaling for 2 personer ekstra.

Politiet og parret forlod efterfølgende stedet, efter at politiet og restaurantens personale havde forklaret parret om indholdet af ordet ”buffet”.


Nyhedsoverblik