Bryllupsboom landet over 08.08.08

Det er eftertragtet at have bryllupsdag 08.08.08. Landet over eksploderer antallet af par, der skal vies anden fredag i august, hvor rådhuse må afvise brudepar.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Landet over eksploderer antallet af brudepar 08.08.08. I Aalborg har får man vielsesrekord anden fredag i august, og flere rådhuse har måtte afvise par, der ønskede den eftertragtede dato indgraveret i vielsesringen.

I Århus, Odense og København vier rådhusene henholdsvis 29, 19 og 25 par den 8. august, hvor man på normale fredage har mellem to og 12 bryllupper.

I Aalborg når bryllupsboomet 35 brudepar, og ligesom i København har rådhusets vielseskontor måtte afvise flere par, fordi rådhusets åbningstider i forvejen er forlænget med flere timer.

- Det er det største antal vielser, vi nogensinde har haft på en dag her i Aalborg Kommune. Det slår enhver lørdag og også den 7/7 sidste år, hvor vi havde 28 vielser, siger overassistent Ulla Stender fra vielseskontoret i Aalborg Borgerservice.

- Vi har udvidet vores åbningstid til klokken 17, og der er to giftefogeder på arbejde i stedet for én. Vi har lukket for tilgang nu, og vi plejer overhovedet ikke at sige nej til vielser, forklarer hun.

Også i landets mindre byer får man et boom i brudepar 08.08.08. På Haderslev Rådhus vier fem giftefogeder hele 28 par fra klokken otte om morgenen og slår dermed den hidtidige rekordpå 12 brudepar, som alle blev viet 07.07.07.

/ ritzau /


Nyhedsoverblik