Brunt vand i hanerne

Siden søndag eftermiddag har vandet i hanerne i Undløse været brunt. Kasserer ved vandværket i Undløse mener det brune vand skyldes branden i laden på Kongsdal Gods.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kasseren ved vandværket i Undløse mener, at det brune vand der kommer ud af hanerne hos borgerne i området, hænger sammen med branden i en halmlade på Kongsdal Gods i går.

Brandvæsenet hentede nemlig vand fra et plejehjem i Undløse og ifølge kasseren er det årsagen til det brune vand.

Det skriver Holbæk Amts Venstreblad.

- Vandet er ikke sundhedsfarligt, men det ser uappetitligt ud, siger vandværkskasserer Lennart Nilsson til avisen.

Branden i laden er nu helt slukket efter brandvæsenet har været i gang i 25 timer.


Nyhedsoverblik