Brugte sin fars kørekort

En 47-årig mand forsøgte sent søndag aften at slippe for en bøde ved at vise sin fars kørekort, da han blev stoppet af politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var ikke svært for politiet at gennemskue en 47-årig mands forsøg på snyd sent søndag aften.

Politiet havde vinket manden ind til siden i Nakskov. Da de ville se hans kørekort, viste han dem et kørekort med et billede af en mindst 30 år ældre mand.

Det var derfor ikke svært for politiet at se, at kørekortet i hvert fald ikke tilhørte manden i bilen.

Da politiet ikke hoppede på at kørekortet tilhørte den 47-årige, så forsøgte han i stedet at tilbyde betjentene penge for at køre ham hjem. Men heller ikke det lykkedes.

Da den 47 oven i købet kørte beruset og havde fået sin førerret frakendt, så kan han højst sandsynligt se frem til en tur i fængsel.


Nyhedsoverblik