På søndag når klokken slår 17.30 vil omkring 4.000 fodboldfans - halvdelen formentlig Brøndby-tilhægere - fylde godt op på tribunerne på Sakskøbing Stadion.
Det har fået B. Frem til at opruste:
- Lige siden lodtrækningen har vi arbejdet hårdt på sikre stadion bedst muligt, og vi synes, vi har tjek på det, siger Lars Ødegaard, der er næstformand i B. Frem til TV2ØST.
Skrækscenariet er Århus Stadion i søndags. Her forcerede brøndbyfans en barriere og angreb AGF's sikkerhedsvagter med slag og spark. Det skulle nødigt gentage sig i Sakskøbing. Derfor har B. Frem allieret sig med Brøndby:
- Vi har haft besøg er deres sikkerhedschef. Han har givet os gode råd, og politiet er også inde over, fortæller Lars Ødegaard.
Omkring 75 sikkerhedsvagter - både lokale og fra superliga-klubben - skal holde øje med tilskuerne. Og så skal et 1,8 meter højt og 525 meter langt hegn holde brøndby-tilhængere fra hjemmepublikummet:
- Det burde være nok. Vi kan i hvert fald holde klubbernes tilhængere adskilt, siger Lars Ødegaard.