Broløb gav overskud

Det store Broløb 2008 sidst i maj måned blev en økonomisk succes. Der er 1,5 millioner kroner i overskud, som nu skal deles ud til foreninger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Næsten 9.000 løbere gennemførte Danmarks største halv-marathon på den sidste dag i maj. Og nu kan arrangementet præsentere et overskud på 1,5 millioner kroner. Det skriver Sjællandske.

Pengene bliver fordelt til foreninger på begge sider af Storebælt. Det vil sige, at idræts- og spejderforeninger i hele Slagelse Kommune, der har hjulpet til med at afvikle broløbet, kan se frem til en sum penge.