Bro lukker for skibstrafik i 8 uger

Frederik den IX bro mellem Nykøbing Falster og Sundby lukker for al skibstrafik i otte uger frem. De mekaniske dele skal gennem en omfattende renovering.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I de næste to måneder vil den mere end 40 år gamle jernbanebro, Frederik den IX bro, mellem Lolland og Falster gennemgå en ansigtsløftning.

Klapbroen er 295 meter lang og 25 meter bred med fire vejbaner, togskinner, cykelsti og fortov. Den bliver renoveret af hensyn til skibstrafikken. Mange af broens mekaniske dele er nemlig ikke blevet udskiftet siden begyndelsen af 1960'erne, så hvis den stadig skal kunne åbne og lukke uden problemer, er der blandt andet brug for nye el-motorer og en ny gearkasse.

Broen er en af landets mest trafikerede småbroer med 22.000 biler om dagen. Vejspærringer kan ikke helt undgås, men man vil gøre det uden for myldretiden, så trafikken bliver generet mindst muligt.


Nyhedsoverblik