Brand skaber trafikkaos

En brand i en villa i Ønslev skaber lige nu trafikkaos. Ingen personer er kommet til skade under branden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Klokken 13.30 i eftermiddag udbrød der brand i en murstensvilla i Ønslev, og det skaber lige nu stor trafikale problemer i området.

Der var ikke nogen hjemme, da branden brød ud, og ingen personer er derfor kommet til skade i flammerne. Da beredskabet nåede frem stof flammer allerede ud af vinduer og tag, og var huset allerede totalskadet. Huset ligger på Nykøbingvej, og Sydsjællands og Lolland-Falsters politi har afspærret trafikken i et T-kryds på Nykøbingvej. Afspærringen skaber lige nu en kilometerlang kø ved Ønslev.

Årsagen til branden er endnu ukendt.

- Slukningsarbejdet vil fortsætte nogle timer endnu, og først derefter kan vi undersøge, hvad der kan have antændt ilden, oplyser vagchef Søren Nielsen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.


Nyhedsoverblik