Bortført på gaden og voldtaget

17-årig pige fik elefanthue trukket ned over hovedet i Slagelse, slæbt hen til lejlighed og voldtaget.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Pigen havde været til nytårsfest og var på vej hen til en veninde for at sove, da hun cirka klokken halv otte blev passet op på Frederiksgade midt i byen, oplyser vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen.

En mand gik hen til hende og trak en elefanthue ned over pigens hoved. Derefter blev hun ført hen til en nærliggende lejlighed og voldtaget. Også da manden satte hende fri, havde hun elefanthuen over hovedet, og dermed forsøgte manden formentlig at hindre hende i at kunne udpege lejligheden.

Offeret fik straks fat i politiet, og det lykkedes betjente at lokalisere stedet. Her blev en mand på 26 år anholdt.

- Det er en grov sag, siger Søren Ravn-Nielsen.

- Den anholdte har ikke forholdt sig til sigtelsen og har ikke ønsket at udtale sig, siger han.


Nyhedsoverblik