Børnepenge tiltrækker lommetyve

I dag er børnepengene blevet sat ind på kontoen. Det er noget lommetyvene har ventet på.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De er lige bag dig. Lommetyvene holder øje med dig, og lister pungen op af tasken når du kigger væk.

 - Enten forsøger de at aflure folks pinkode eller også forsøger de at aflede folks opmærksomhed ved at skabe noget tomult, siger Martin Bjerregaard, der er vicepolitikommissær ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Hver tredje måned kommer der børnepenge. Det betyder nye ting og ekstra lommepenge for mange børn. Anika Cavagnaro er med sin mor på gågaden i Ringsted. De har været ude og shoppe tøj og sko for børnepengene på gågaden i Ringsted.

 - Jeg synes, det er sjovt, fordi man går helt amok i tøjet, siger hun.

Men børnepengene betyder også ekstra lommepenge til lommetyvene.

 - Tyvene ved også hvornår pengene bliver udbetalt, så de ved også, hvornår der er størst chance for at få et udbytte ved at begå kriminalitet, siger Martin Bjerregaard.

Bare i ringsted anmelder en til to personer hver dag et lommetyveri. 

 - Man skal først og fremmest sørge for at opbevare sin pung eller sine penge et sikkert sted på kroppen eller i en taske, og så skal man sørge for at have tasken under opsyn hele tiden, siger Martin Bjerregaard.

Tyveriet taget tit kun få sekunder, så det er sjældent at lommetyvene bliver pågrebet. Men lige præcis i dag blev en 33-årig kvinde pågrebet i Ringstedet, da hun forsøgte at liste en pung op af en 52-årig kvindes taske.

 

 

 

 

 

 


Nyhedsoverblik