Børnehave uden skyld i kvælning af barn

Ingen kan straffes efter dødsulykke på legeplads, der kostede tre-årig livet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er en tragisk sag. Men ingen kan drages til ansvar.

Det giver Statsadvokaten for Sjælland nu Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ret i, efter de sørgende forældre havde klaget over afgørelsen.

Det skriver Sjællandske.

Sagen startede, da den tre-årige Marinus Gamborg Kristiansen sidste år omkom efter en ulykke på legeområdet ved Naturbørnehaven Bakkelygaard i Vemmelev mellem Korsør og Slagelse.

Her blev den lille dreng kvalt i sin elefanthue, da den hang fast i en kvashytte på legepladsen.

Politiet iværksatte straks en undersøgelse af ulykken  - men kunne ikke placere et ansvar for ulykken.

- Vi er selvfølgelig skuffede over afgørelsen. Vi tænker over, hvad vi nu vil, og hvad vi skal gøre nu. Jeg har ikke talt med vores advokat endnu, men vi tænker da, at det ikke kan være rigtigt, at det stopper her, siger barnets mor, Signe Kristiansen, til Sjællandske.


Nyhedsoverblik