Børnefamilier rammes hårdt på Lolland

Taksterne for daginstitutionspladser i Lolland Kommune er steget. En ung familie med to børn i Lolland Kommune skal med virkning fra 1. august ryste op med 863,50 kroner mere per måned til børnepasning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kommunen har både reguleret taksterne for daginstitutionspladser og fjernet mulighed for deltidspasning med et pennestrøg. Det skriver Folketidende i dag.

Avisen har talt med næstformanden hos socialdemokraterne i Rødby, Morten Kristiansen, der selv bliver ramt hårdt på pengepungen.

Indtil udgangen af juli betalte familien Kristiansen 1.289 kroner for dagpleje og 509,50 kroner for "en halv" børnehaveplads - en plads på reduceret tid. En fuldtidsplads i børnehaven kostede indtil udgangen af juli 1.019 kroner om måneden.

- Vi havde en samlet udgift til børnepasning på 1.798,50 kroner. Fra 1. august lyder regningen på 2.662 kroner pr. måned. Det er en stigning på 863,50 kroner svarende til 33 procent, fortæller Morten Kristiansen til Folketidende.

Han mener ikke at den ordning harmonerer med kommunens ønske om at tiltrække unge og aktive børnefamilier.


Nyhedsoverblik