Børn reddet ud af brændende bus

Holbækmotorvejen afspærret efter at der udbrød brand i skolebus. Alle børn slap ud af den brændende bus

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En bus med 13 børnehavebørn brød mandag kort før kl. 10.30 i brand på Holbækmotorvejen i nærheden af Kirke Såby.

Chaufføren fik  børnene sikkert ud af bussen, og de er hentet af en anden bus, der har bragt børnene til en børnehave ved Holbæk. Børnene er fra København, og de vil blive bragt retur til København så hurtigt som muligt.

Bussen er helt  udbrændt og motorvejen er afspærret som følge af branden.

Hvorfor branden er opstået vides endnu ikke.