Børn kastede molotovcocktail

20-årig mand sigtet og varetægtsfængslet, men det var to drenge på 13 og 14, der begik den grove forbrydelse i Maribo.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kvart over tre natten til onsdag blev en mand og fire børn stoppet og anholt i en bil et stykke fra Maribo. De havde kastet en molotov-cocktail mod en flamingofabrik i Maribo. Og altså forsøgt at stifte brand på fabrikken.

- Børnen har forklaret, at de kedede sig tirsdag aften omkring midnat, og at de ringede til den 20-årige og bad ham om at komme og hente sig. Derefter snød de deres forældre, ved at kravle ud af vinduet og tage afsted, forklarer Bo von Würden, Kriminalkommissær ved politiet i Nakskov.

Børnen havde nogle æblemostflasker med i bilen og stjal noget benzin fra en Silvan. De rev en skjorte i stykker og brugte den til at antænde flasken.

- Når vi får sådan nogle sager her, så tager vi en grundig snak med børn og forældre for at finde ud, hvad der er galt, og hvordan vi kan forhindre, at det sker igen, siger Lotte Christensen, Børne - og ungechef i Lolland Kommune.

Hun vil ikke kommentere den specifikke sag.

Efter et retsmøde ligger det dog fast, at det var to af drengene i gruppen, der gik ud og kastede molotov-cocktailen. De to andre børn og den 20-årige mand blev siddende i bilen imens.

 

 


Nyhedsoverblik